Persondatapolitik i forbindelse med Opus’s sagsbehandling

Efter databeskyttelsesforordningens[1] artikel 14 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig fra andre.

De oplysninger vi skal give dig, er følgende:

1.          Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

2.          Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

3.          Kategorier af personoplysninger

4.          Modtagere eller kategorier af modtagere

5.          Hvor dine personoplysninger stammer fra

6.          Opbevaring af dine personoplysninger

7.          Dine rettigheder

8.          Klage til Datatilsynet

Nedenfor finder du en uddybning i forhold til de oplysninger, vi skal give dig.

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Advokatpartnerselskabet Opus er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Advokatpartnerselskabet Opus

Strandvejen 58, 1.

2900 Hellerup

CVR-nr.: 36078685

Telefon: 70 27 50 10

Mail: info@opus-law.dk

2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål og med følgende behandlingshjemler for:

– At kunne forfølge vores klienters legitime interesser, jf. GDPR, art. 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen er, at kunne forfølge den civilretlige påtale af ophavsretlige krænkelser i overensstemmelse med ophavsretsloven og fremsættelse af krav om økonomisk kompensation samt gældsinddrivelse af disse økonomiske kompensationskrav;

– At kunne fastlægge eller gøre retskrav gældende, jf. GDPR, art. 9, stk. 2, litra f samt databeskyttelseslovens § 7, stk. 1 (særlige kategorier af personoplysninger);

– At kunne overholde vores forpligtelser i forhold til lovgivning og lignende, herunder bogføringsloven, hvidvaskloven samt de advokatetiske regler, jf. GDPR, art. 6, stk. 1, litra c;

– Vi behandler evt. oplysninger om strafbare forhold, da vi vurderer, at det kan være nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse overstiger hensynet til dig, jf.  GDPR art. 10, med henvisning til databeskyttelseslovens § 8, stk. 3;

– Vi behandler evt. dit personnummer, da det kan være nødvendigt med henblik på at fastlægge eller gøre retskrav gældende, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4.

3. Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

·       Almindelige personoplysninger, herunder:

o   Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, antal mindreårige børn, civilstatus, økonomiske forhold.

·       Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser, herunder

o   Hvorvidt der afsones en fængselsdom og varigheden heraf.

·       Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger), herunder

o   Helbredsmæssige oplysninger.

·       CPR-nummer.

4. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger eller dele heraf til følgende modtagere:

·       Databehandlere

·       Domstolene

·       Klienten

5. Hvor dine personoplysninger stammer fra

Vi har modtaget personoplysninger om dig fra vores klient, fra kreditoplysningsbureauer samt fra forskellige offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige registre (herunder f.eks. CPR- og CVR-registrene, Domstolene mv.).

6. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi lægger vægt på Advokatsamfundets vejledning omkring dette forhold, hvilket kan medføre opbevaring i op til 10 år efter afslutningen af en konkret sag.

7. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

7.1               Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

7.2               Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

7.3               Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

7.4               Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

7.5               Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger..

7.6               Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

8. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.