Ulovlig streaming koster 60 dages fængsel

Ulovlig streaming har i retten i Aalborg kostet en nordjysk mand 60 dages betinget fængsel for ulovlig streaming af tv-kanaler.

En sag om ulovlig streaming er afgjort i retten i Aalborg. Indehaveren af hjemmesiden whargarbl.dk er, udover 60 dages betinget fængselsstraf, blevet dømt til at betale et erstatningsforlig på kr. 100.000 til blandt andre Viasat, efter at hjemmesiden gratis og ulovligt har givet adgang til live-streaming af tv-kanaler som TV3, Cartoon Network og Eurosport.

Hjemmesiden blev anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der efterforskede sagen nærmere.